Archive for July, 2010

Det skal indrømmes…

…at jeg ikke helt har kunne leve op til mit eget ambitionsniveau for bloggen på det seneste. Der er sket meget, både VM og i øvrigt. Jeg har det godt og nyder at være her. En kombination er varmt og solrigt vejr og tilstundende eksamener har dog ikke levnet meget plads til blogindlæg. Nu har I fået lidt, og så må vi se, hvad det bliver til i de næste par uger! Jeg har 6 skriftlige eksamener fra 21. juli til 2. august, hvoraf de 4 ligger fra den 26.-29.! Jeg er i Danmark til bryllup fra 16. – 19. juli og fagenes undervisning slutter først den 23. juli. Jeg vælger, i min gamle studiegruppes ånd, at betragte eksamen som ekstremsport. Det gør det hele lidt mere – hm…. udfordrende på den god måde?

Hvad/hvor meget der kommer til at ske på bloggen de næste par uger, tør jeg ikke sige. Her en gang farvelade fra kameraet, der siger lidt om, hvad tiden bl.a. er gået med:

München Hauptbahnhof om natten, på vej hjem fra internationalt Stammtisch og Biergarten.

U-Bahn-tjenesten i München leverede løbende live-updates under Tysklands kampe. Her dog efter kampen.

Det separatistiske Bayernpartei ønsker at gøre op med forbu(n)dsstaten.

Udendørs teater, Shakespeare på tysk. Dagen før var det lidt mere finkulturelt med indendørs Kafka og "Der Prozess", på hans tyske modersmål.

Hvad gør man, når man i teaterpausen har tabt et stykke chokolade i mørket? Man tager et billede med blitz, og håber man får øje på det! Jeg gjorde ikke. Kan du se det?

VM-finalen sås i en utroligt varm Löwenbräukeller sammen med mange hundrede spaniolere og andet godtfolk. Jeg holdt med Spanien. Glæden var stor, da de vandt!

July 13, 2010 at 5:35 pm 5 comments

Flashback

En god historie rummer gerne flashbacks. Således også her på bloggen. For nu godt 3 uger siden var jeg i London for at besøge Maria og Arran, som jeg kender fra København. Stefan og Jakob, fælles venner fra København, var også derovre. Vi 5 havde en dejlig weekend sammen. Den indeholdt en sejltur på Themsen, en nu forlængst glemt dansk VM-sejr over Cameroun, en hyggelig aften sammen med andre danskere, en tur forbi Parlamentet, et spændende tur ind og se og røre(!) ved Stonehenge og meget mere.

Jo, det var London vi var i.

Smil!

Stefan og Arran. What are they talking about?

And what's the issue this time? Stefan, Jakob og Maria i The Underground

Stonehenge. Om aftenen var vi inde at røre ved stenene, hvilket kun er muligt én gang om året ved den årlige sommersolhvervsfolkefest. Rigtigt spændende! Batteriet på kameraet løb dog tør inden da...

July 13, 2010 at 4:41 pm Leave a comment

Sportslieder

Fodboldfeberen raser i Tyskland, og diverse musikhits bliver omskrevet til WM 2010. Det mest spillede eksempel er nok Sportfreunde Stillers opdaterede udgave af en slagsang, der egentligt blev skrevet til mesterskabet i 2006. Enjoy:

July 4, 2010 at 6:46 pm Leave a comment

Et spændende makkerpar

I mangel af et vellignende billede af Paulus og Lukas må I nøjes med et par søjler fra min Israelstur i '05...

Jeg har på det sidste læst i Apostlenes Gerninger. Jeg vild med kombinationen Lukas+Paulus. Paulus, den energiske mand der altid vil længere ud med det han har set og hørt. Og Lukas der som forfatter nøgternt, med et naturligt engagement og øje for detaljen, beskriver tingenes forløb. Det lige fra rutebeskrivelser fra Middelhavet til sammensværgelser og konflikter. Midt mellem jødisk religion, græsk filosofi og den romerske statsmagt.

F.eks. at det interessant at læse om romerrigets embedsmænds problemer med at håndtere den – for datidens romere – ganske besynderlige og rigide jødiske religion. Et magtapparat præget af hieraki, frygt, orden og en vis retssikkerhed står over for en flok religiøse og indbyrdes uenige jøder.

Midt i dette skaber Paulus & Co. en “ikke ringe” uro (for nu at formulere det som Lukas kunne finde på). Paulus, der stædigt fastholder, at han ikke siger og forkynder nogen ny tro, men blot at Jesus opfylder det som datidens bibel (Det Gamle Testamente) talte om. Paulus, der på én gang taler til jøderne på hebraisk og kender sine særlige rettigheder som romersk (stats)borger. En mand der både bruger sin indsigt i de politiske forhold og alligevel ikke viger tilbage fra situationer, hvor han forekommer latterlig. Alt sammen for at flere mennesker skulle høre om og få tillid til landsbytømrersvenden Jesus, der blev slået ihjel og blev levende igen.

Hvis hele Apostlenes Gerninger er for stor en mundfuld, vil jeg foreslå at begynde læsningen fra kapitel 21, (spændende og letlæst, klik og vælg “Det Nye Testamente” under Indhold, derefter bog og kapitel).

Baggrund:
Apostlenes Gerninger kan kort sagt beskrives som 2′eren til Lukasevangeliet. Mens Lukasevangeliet handler om Jesus’ liv, død og opstandelse, møder vi i 2′eren hvordan Jesus’ budskab spreder sig som ringe i vandet med udgangspunkt i en gruppe apostle. Interessant er det forøvrigt at lægge mærke til, hvordan Lukas i nogle afsnit skriver “vi”, andre “de”, nok alt efter om han selv var en del af flokken på det tidspunkt.

Paulus forfulgte i første omgang de kristne og søgte at udrydde dem med dødsstraf. På den måde var Paulus (under navnet Saulus) med til at stene den kristne Stefanus. (kapitel 7 v. 58). Senere blev han dog selv kristen (kapitel 9) og fra kapitel 13 kommer Paulus for alvor på banen. Paulus er desuden forfatter til en stor del af brevlitteraturen i Det Nye Testamente. Paulus var teltmager af profession.

Lukas skrev Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger til en mand ved navn Theofilus. Lukas var forøvrigt læge.

July 2, 2010 at 6:03 pm Leave a comment


Calendar

July 2010
M T W T F S S
« Jun   Aug »
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  

Posts by Month

Posts by Category


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.