madsvj.wordpress.com

Ses derovre!

Sidst jeg skrev, var Søs og Nicolaj på besøg. Vi fik endnu et par afslappende dage med rigtigt godt vejr i byen (god mad, Bundesligaschauen, Olympia Park etc.). De hjalp mig også med at slæbe noget af alt det jeg havde samlet til huse med hjem til København, så jeg selv kunne have resten med inden for de tilladte kilo med SAS. De rejste søndag morgen tidlig. Mit fly hjem var onsdag den 25. august.

De sidste dage gik med pakning, oprydning, salg af cykel, bortgivning af ting og sager der ikke egnede sig til at tage med hjem, udflytningsmelding til de tyske myndigheder, dokumentaflevering til Technische Universität mm. Og så fik jeg tirsdag aften på Café An Der Uni sagt farvel til dem, der stadig var i München.

Herhjemme i DK har jeg været til bryllup og besøgt familie. Så jeg var først rigtigt tilbage i København den første tirsdag i september. Eneste sikre forpligtelse er her indtil videre er et instruktorat i Introduktion til Økonomi. Jeg ville gerne have haft et instruktorat mere, men nu giver det så lidt mere tid til at forberede speciale. Det har jeg stadig til gode at se rigtigt på!

Tak til alle jer der har fulgt med på bloggen. Det har været sjovt at skrive! Jeg er ikke helt afvisende over for, at jeg ikke vil benytte bloggen, når jeg absolut har noget jeg må dele med verden fremover. Nu får vi se!

Nicolaj fik sig lidt te til den ikke helt friske hals

Sidste aften i München.

Sidste onsdag kom Oluf (min studiekammerat) til München. Han besøgte venner i byen og vi mødtes også både til en løbetur i parken og siden igen til lidt slentren rundt i byen. Det var super hyggeligt. Det endte faktisk med at jeg fik set Danmark-Tyskland sammen med to af Olufs venner, heriblandt en tysker. Meget diplomatisk endte det 2-2. Olufs besøg skulle ikke blive sidste gang jeg fik snakket mit modersmål i den uge.

Torsdag landede min lillesøster Karen i Flughafen München Franz Josef Strauß. Programmet var relativt åbent over for spontane indfald. Det blev til så forskellige ting som

• Gåtur ved floden Isar der løber gennem byen
• Et besøg i KZ-lejren i Dachau, hvor der i dag er museum og mindesmærke for ofrene
• Olympia Turm
• Sang i en mennesketom udgave af Ludwig-Maximilians-Universitäts aula
• BMW Welt
• En italiensk middag efterfulgt af karioke. Vi ville gerne have vist det ypperste dansk kultur kunne præstere, men fik aldrig lov at synge Barbie Girl
• Schloss Nymphenburg
• En bayersk middag af den bedre slags ved Götheplatz
• Udflugt til Lidl for at betragte rittersportudvalget og købe de bedste
• Farvelfest hos en franskmand
• God asiatisk mad
• Gudstjeneste
• Pølse, brun sovs og kartofler ved Chinesischem Turm
• Flødeskumskage til interaktiv Mads-&-Monopolet-lytning

Og så fik vi snakket og hygget godt undervejs. Karen tog flyveren i går mandag, og fik lov at slæbe noget af min bagage med hjem. Så tak for det

Den sidste tid her i München er ret præget af at de udvekslingsstuderende forlader München. Så der er blevet sagt en masse farvel’er de sidste dage,  og det vil også ske i de kommende. Jeg håber at møde mange af dem igen rundt om i verden.

Og nu nyder jeg så besøg fra Frankrig, dog af den danske slags. Søs & Nicolaj, venner fra København, kom torsdag aften forbi München på vej hjem fra Frankrig. Det er rigtigt dejligt! Vi har set moderne kunst, spist klassisk bayersk mad og mere til. De bliver her til søndag morgen.

Oluf og Nina ved Frauenkirche. Senere stødte Auguste også til flokken.

Ludwig-Maximilians-Universitäts mennesketomme aula. Akustikken var god!

Karen kunne godt li' München.

Når jeg roder mine billeder igennem nu her, kan jeg endda se, at søsteren tillod sig at tage snigerfotos med mit kamera under afslapningen ved Schloss Nymphenburg!

Søs & Nic

Selv har jeg i ret ofte prøvet det. Faktisk meget oftere end jeg sikkert vil være ved. Al den tid jeg kan huske, har jeg været klar over, at det ikke lige var min stærke side at genkende folk. Gennem længere tid har mere og mere forekomemt mig som om, at andre bruger hemmelige tricks til at identificere mennesker omkring sig. Og nu er det, inden for de sidste par år, lykkedes mig at aflure tricket. Eller rettere, jeg har fundet ud af, hvori tricket består.

Det helt afgørende trick er ansigtsgenkendelse. Det er en evne, som mennesker i udgangspunktet har. Ansigtet aflæses lynhurtigt og personen er genkendt. Den evne har ca. 2% af alle mennesker dog ikke – heriblandt jeg! Det, der endegyldigt fik 10-øren til at falde, var en test på hjemmesiden faceblind.org. Her bliver (så vidt muligt) alt andet end ansigtet fjernet. Og jeg var nærmest komplet clueless da jeg skulle forsøge at angive, hvilke ansigter jeg allerede var blevet præsenteret for! Det blev også tydeligt bekræftet af resultatet. Til hverdag genkender jeg simpelt hen folk – også dem jeg kender rigtigt godt – på alt andet end lige akkurat ansigtet.

For mig betyder resultatet flere ting. Jeg er glad for at vide, at det ikke bare skyldes, at jeg ikke tager mig sammen eller at jeg er distræt. Forskningen peger kraftigt i retning af, at det er en del af hjernen, der ikke fungerer, uden at det har betydning for hukommelse og anden genkendelse i øvrigt; samt at man kan være genetisk disponeret for det.

Resultatet forklarer desuden de mange oplevelser, jeg har haft med ikke at kunne genkende folk. Og så giver det mig mulighed for at forklare andre situationen. Det er godt, hvis dem jeg omgås er klar over det. På den måde behøver folk ikke blive sårede eller tro, jeg ignorerer dem, blot fordi jeg ikke viser tegn på genkendelse, når jeg møder dem. Jeg må sige, at jeg tror, at flere sikkert har prøvet, at have set og genkendt mig, men troet at jeg har ignoreret dem, og derfor blot at gå videre!

Endelig kan jeg bruge resultatet til at gøre opmærksom på, at 2% faktisk har det på samme måde. Flere har  levet næsten et helt liv, uden selv at være klar over det. Jeg tror kun, det er en fordel selv at vide det hurtigst muligt! Det ville desuden være fedt, hvis man kunne sige til folk generelt, “jeg er ansigtsblind” og de så ville forstå én lige så hurtigt, som hvis man havde sagt “jeg er farveblind”.

Hvis du vil læse mere om, hvordan det er at være ansigtsblind, vil jeg anbefale følgende link:
http://www.prosopagnosia.com/main/likewhat/index.asp

Og hvis du har lyst til at teste dig selv, kan det gøres her (jeg scorede 42% i testen):
http://www.faceblind.org/facetests/fgcfmt/fgcfmt_intro.php

Og så svarer jeg gerne på spørgsmål, både her i kommentartråden og i øvrigt.

Her en Mercedes. Den har naturligvis ikke hjemme i München, hvor man jo kører BMW, men er registreret i Østrig.

Mercedes indregistreret i München. Ejeren må være tilflytter fra Stuttgart...

Dagen efter turen til supermarkedet holdt denne laban ude foran gadedøren:

Det er vist gået lidt ud af proportioner, det her, synes jeg. Men hvad synes du?

Lørdag den 17. juli stod den på bryllup hos Katrine og Christian i Hvide Sande. Katrine kender jeg siden højskoletiden. Jeg havde taget turen hjem til Danmark fredag. Som en lille bonus kunne jeg fredag aften nå med til en bachelorfest med nogle venner fra studiet. Hyggeligt! Brylluppet var rigtigt festligt og dejligt at møde en masse danske venner og godt-folk sådan et sted.

Jeg vendte snuden mod München igen mandag.

Eksamenerne begyndte onsdagen efter og lå ret tæt, og det gik lidt blandet. Alle 6 var skriftlige. Det var lidt svært at vide, hvad præcist man skulle forvente i de enkelte fag. Det første fag jeg skulle op i, var Actuarial Risk Theory. Her kunne jeg godt se, efter hånden som kurset nærmede sig sin afslutning, at der vist skulle ske noget ret dramatisk hvis jeg skulle bestå eksamen. Den var uden hjælpemidler, men det forventedes alligevel at man kunne anvende en række ikke helt simple sætninger og lemmaer for at kunne løse problemerne. Det var der vist ikke lige tid til, at jeg kunne læse så godt op på den med de 5 andre eksamener in mente. Så jeg læste sporadisk op og gik efter et lucky punch. Det gik dog lige akkurat ikke, selvom det var tæt på!

Herefter stod den på 2 eksamener mandag i Stochastischen Prozessen, det gik vist fint. Jeg havde en i Corporate Finance tirsdag. Den var lang og jeg havde en hidtil ukendt oplevelse af off-day, så den er jeg mildest talt spændt på om jeg har klaret! Men håber det bedste Og så Finanzwissenschaft II torsdag (gik vist også fint). Tyskprøven var så i mandags, og her fik jeg da også skrevet  lidt på tysk, så satser på den sidder i skabet.

I mellemtiden havde jeg desuden fødselsdag. Med en dags forsinkelse blev det fejret i Englischem Garten med nogle sandwiches, lidt brownies og en fodbold. Rigtigt hyggeligt!

Efter sidste prøve mandags tog jeg et par seriøse slapperdage. Der skete vist ikke særligt meget tirsdag eller onsdag! Torsdag og fredag var jeg til to forskellige afskedsfester med de udvekslingsstuderende. En del rejser hjem allerede nu,  og man ser ikke meget til hinanden i løbet af eksamenslæsningen, så det gælder om at få sagt farvel når man har chancen.

I går var vi 5stk im Kino og se Inception. Og nej, vi så den heldigvis ikke på synkroniseret tysk Der gi’s heldigvis en biograf, der har slået sig op på at vise filmene på originalsprogene, så tak for dét! Filmen er virkeligt god, tænksom og spændende! Flere interessante temaer bliver behandlet i filmen (drømme/underbevidsthed, gamle kærlighedsrelationer, skyld, far-søn-relation mm.), og det hele pakket ind i et set-up med plads til en masse action. Ikke underligt at den er blevet en succes! Hermed anbefalet.

Bryllupsfesten blev holdt på Nymindegab Kro i naturskønne omgivelser.

Fødselsdag i parken

På billedet ses noget af Danmark. Kan du se, hvad det er?

Hvad/hvor meget der kommer til at ske på bloggen de næste par uger, tør jeg ikke sige. Her en gang farvelade fra kameraet, der siger lidt om, hvad tiden bl.a. er gået med:

München Hauptbahnhof om natten, på vej hjem fra internationalt Stammtisch og Biergarten.

U-Bahn-tjenesten i München leverede løbende live-updates under Tysklands kampe. Her dog efter kampen.

Det separatistiske Bayernpartei ønsker at gøre op med forbu(n)dsstaten.

Udendørs teater, Shakespeare på tysk. Dagen før var det lidt mere finkulturelt med indendørs Kafka og "Der Prozess", på hans tyske modersmål.

Hvad gør man, når man i teaterpausen har tabt et stykke chokolade i mørket? Man tager et billede med blitz, og håber man får øje på det! Jeg gjorde ikke. Kan du se det?

VM-finalen sås i en utroligt varm Löwenbräukeller sammen med mange hundrede spaniolere og andet godtfolk. Jeg holdt med Spanien. Glæden var stor, da de vandt!